Fastelavn

Traditionen tro inviterer borgerforeningen til fastelavnsfest. Der er naturligvis tøndeslagning for alle aldersgrupper, slikposer til børnene, og kåring af de bedst udklædte – både børn og voksne. Efter tøndeslagning er der plads til hygge, leg og snak. Her vil der være mulighed for at købe kaffe/te, juice og fastelavnsboller. Fastelavnsfejringen afholdes hvert år lørdagen før fastelavnssøndag på Engbjergskolen i gymnastiksalen og fællesområdet i gul bygning. Der vil være skilte til de, der ikke er stedkendte på Engbjergskolen. Tidsrummer er kl. 14-16. Der er intet krav om medlemskab af borgerforeningen for at deltage i arrangementet, men der vil være fordele for medlemmer.

Fastelavn, Snejbjerg Borgerforening